Nyt kørekort
Er du nysgerrig på hvordan det foregår?
Teorilektionerne
Lovkravetet er 29 Teorilektioner af 45 min. varighed
Et teorikursus tager kun ca. 9 uger, undervisningen finder sted hver Mandag eller Onsdag i vores lokaler på Østergade 36, 8500 Grenaa.
Du vil derefter være klar til teoriprøven. Undervisningen er tilrettelagt efter en undervisningsplan, som er udgivet af politiet, det gør at, der er et fastsat program, som gør undervisningen seriøs og målrettet på en sjov måde. Der vil både blive gennemgået billeder og filmklip fra forskellige situationer i trafikken.
Teoriundervisningen bliver lagt sådan at når vi har lært noget i teori skal vi ud og afprøve det i trafikken. Når vi mødes til den første teorilektion, får I udleveret en lektionsplan. Det er et mindre hæfte, der beskriver forløbet om teori og praksis gang for gang. Lektionsplanen skal underskrives af os begge efter hver endt undevisning, Teoriundervisningen har en varighed på ca. 3 timer, hver gang vi mødes.
Kørelektionerne
Lovkravet er 16 kørelektioner af 45 min. varighed.
Hos AllDrive Køreskole giver vi dig ikke blot 16 kørelektioner for derefter at lade dig gå op til en prøve med tvivlsom udfald. Vi tager vores ansvar alvorligt og sætter en ære i, at give vore elever den individuelle undervisning som den enkelte har brug for før prøverne. Dette er din sikkerhed for et lærerigt og holdbart uddannelsesforløb.
Efter vi har gennemgået et emne i teori, skal du i den efterfølgende uge ud på vejen og prøve det du netop har lært.
Du vil hos AllDrive blive prøvet i mange forskellige trafik situationer, så du er godt rustet til, når du skal ud i trafikken alene. I starten kører vi ud på landet så, du kan lære at styre, placere og blive fortrolig med bilen. Som timerne går frem, kører vi længere ind mod byen. I byen vil du også blive undervist i diverse vendinger og parkeringer. Vi skal også ud at køre på motorvej, hvor turen måske kan gå til grænsen.
Manøvrebanen
Lovkravetet er 4 lektioner af 45 min. varighed.
Inden du kommer at køre ud på vej, skal du først ud at køre på en lukket øvelsesplads – også kaldet manøvrebane.
Manøvrebanen er første gang du må sætte dig i en bil og køre selv. Derfor kaldes manøvrebanen populært for “kravlegården”. Her får du mulighed for at lære at betjene køretøjet under trygge rammer.
Undervisningen på manøvrebanen forløber sig over 4 lektioner á 45 min.
I de fire lektioner vil du bl.a. blive undervist i igangsætning og standsning,
kørsel i 8-taller, baglæns kørsel med svingning og parkering i bås.
Køreteknisk Anlæg
Lovkravetet er 4 lektioner af 45 min. varighed.
Du kan tidligst komme på glatbane, når du har gennemført samtlige obligatoriske lektioner i teori samt alle kørelektioner frem til det køretekniske kursus på køreteknisk anlæg (glatbane).
Egentligt foregår det køretekniske kursus ikke udelukkende på glatbane. Derfor er det ikke helt korrekt at kalde køreteknisk anlæg for glatbane. Øvelserne gennemgås først på tør bane.
Manøvrerne på køreteknisk anlæg tager udgangspunkt i den undervisning
om køretekniske forhold, din kørelærer har gennemgået med dig i teorilokalet forinden.
Hermed får du kendskab til hastighed, styring og bremsning skal tilpasses
efter forholdene samt hvordan du bedst muligt
behersker køretøjet i kritiske situationer.
Når hver øvelse er udført på tør vejbane, gentages manøvren på glatbane,
så du lærer hvor meget hastigheden skal reduceres på glat vejbane for
sikkert at kunne udføre den tilsvarende øvelse,
du lige har gennemført på tør bane.
Skolevognen
Her hos AllDrive køre vi en en Audi A4 Avant 2.0 190hk Tfsi fra 2018. Bilen er udstyret med meget sikkerhedsudstyr og er derfor en meget sikker skolevogn. Den er nem at styre rundt i trafikken når, vi skal køre byen tynd.
Bilen har en rigtig god størrelse til nybegyndere, den er ikke for stor, og er derfor let at styre rundt i trafiken. Her hos AllDrive skal vi nok lære dig at betjene og køre bilen. Det gælder også noget af alt det udstyr bilen har fordi der kommer mere og mere udstyr på markedet.
Vi vil godt sende jer ud i trafiken med en god mavefornemmelse om at kunne betjene bilen.
Bilens udstyr:
- LED forlygter
- Nøglefri betjening
- Regnsensor
- Blindvinkel sensor
- Baksensor
- Fartpilot
- Audi pre-sense
- Automatisk lys
Det er bare for at nævne noget af hvad, der er i bilen.
Anmeldelse
Audi A4 har efterhånden en del år på bagen, og i en tid, hvor de fleste nye biler har SUV-form, er giver alene den klassiske stationcar form et anstrøg af ældre bil. Men den kører ikke som en gammel bil, og den byder på masser af komfort både i forhold til affjedring og i forhold til de praktiske egenskaber.
Man sidder godt bag rattet. Førerpladsen er velindrettet og nem at bruge. Alt sidder hvor man forventer det, og det fungerer præcist og troværdigt i en grad, så man tror på, at kan holde til brug i mange år og kilometer. Forsæderne er komfortable med mange indstillingsmuligheder, og lændemassage som standard. Det samme er nøglefri start (men ikke nøglefri adgang), så bilen startes og slukkes med tryk på en knap. En flot og velfungerende digital instrumentering er en anden feature, som holder Audi A4 ung.
Lægeerklæringen
Når du er nyerhverver af kørekort skal du have lavet en lægeerklæring hos egen læge.
Hos AllDrive Køreskole opfordrer vi dig til at få lavet en lægeerklæring allerede inden du går i gang med dit kørekortforløb. Hos lægen skal du godkendes til at få udstedt en lægeerklæring til Gruppe 1, der erklærer at du er af den fornødne åndelige samt legemlige førlighed. Vær meget opmærksom på, at der kan være forskellige udfordringer med din lægeerklæring på bagrund af visse sygdomme og lidelser så som f.eks.:
- ADHD,
- Diabetes
- Besvimelse (herunder epilepsi)
- Væsentlig nedsat hørelse
- Væsentlig nedsat syn
- Medfødt hjertefejl
- Forhøjet blodtryk
- Visse psykiske lidelser
- Visse motoriske lidelser.
- mv.
I ovenstående tilfælde har borgerservice ikke bemyndigelse til at kunne godkende din ansøgning om kørekort – Herfor sendes din ansøgning videre til embedslægen i den region du bor.
Embedslægen vurderer her endeligt og enerådigt hvorvidt din ansøgning kan godkendes fuldt ud eller under hvilke særlige omstændigheder din ansøgning delvist kan godkendes” dette kan tage op til 8 uger.
Førstehjælp
Det er et lovkrav at gennemføre et færdselsrelateret førstehjælpskursus ved førstegangserhvervelse af førerret.
Ellers får du ikke udstedt kørekortet!
Det vil sige at du ikke behøver at tage et kursus i færdselsrelateret førstehjælp, hvis du er igang med at generhverve dit kørekort.
Undervisningen i færdselsrelateret førstehjælp skal afholdes af instruktører godkendt af Dansk Førstehjælpsråd.
Hele undervisningsforløbet skal praktiseres og gennemføres i overensstemmelse med undervisningsplanerne udarbejdet af Dansk Førstehjælpsråd.
Det færdselsrelaterede førstehjælpskursus udgør 8 timers undervisning fordelt i følgende emner:
- Basal genoplivning – 4 timer
- Færdselsrelateret førstehjælp – 4 timer
Du skal ved afslutningen af det færdselsrelaterede førstehjælpskursus være i stand til at:
- handle hensigtsmæssigt på et skadested, herunder håndtere flere tilskadekomne og kunne tage de nødvendige forholdsregler for ikke selv at komme til skade,
- yde basal genoplivning til en person uden vejrtrækning og livstegn,
- yde førstehjælp til de typiske skader i forbindelse med trafikulykker, og
- forebygge chok, herunder føre en beroligende samtale med den/de tilskadekomne.
Hvornår må du starte?
Du kan starte hos AllDrive, når du er 16 år og 9 måneder.
Før du starter hos os, skal du sikre dig, at begge dine forældre (indehavere af forældremyndigheden) vil give dig tilladelse til at køre bil som 17-årig. De skal nemlig skrive under på, at de giver dig lov på din ansøgning om kørekort.
Du kan tidligst gå til praktisk køreprøve, når du er fyldt 17 år.
Når du har bestået teori- og køreprøve, må du køre bil med en erfaren bilist – fx din far og/eller mor som ledsager, indtil du er 18 år.
Når en 17-årig kører bilen, vil bilens lovpligtige forsikring som udgangspunkt dække på samme måde, som hvis andre med gyldigt kørekort kører bilen.
Vær dog opmærksom på at nogle forsikringer
har højere selvrisiko for førere under 25 år.
Kontakt dit forsikringsselskab,
hvis du er tvivl om noget.
Desuden skal du som ledsager for en 17-årig
opfylde en række krav selvom du “kun” er passager.
Andre sædvanlige udgifter
Statslig prøvegebyr til færdselsstyrelsen |
1000,- |
Lægeerklæring, Lægens pris |
ca. 450,- |
pr. ekstra kørelektion efter behov |
550,- |
Færdselsrelateret førstehjælp |
ca. 500,- |